PensoPay Help Center
Brug søgefeltet til at finde hvad du leder efter eller kig i vores FAQ
Følg

Køb og salg af webshop/virksomhed

Ved køb og salg af en webshop eller virksomhed, skal man være opmærksom på at betalingsløsningen ikke kan overdrages til en ny ejer, på samme måde som en webshop eller virksomhed kan sælges.

Indløsningsaftalen, er bundet op på de ejere der har indgået aftalen. Ved salg af en webshop eller virksomhed, skal de nye ejere derfor indsende en ny ansøgning.

For at få godkendt en aftale forud for overtagelsesdatoen, skal en overdragelsesaftale vedlægges i ansøgningen under punkt 6 ”Øvrige informationer”.

Overdragelsesaftalen skal minimum indholde følgende elementer:

  • Virksomhedsinformationer på køber og sælger
  • Underskrift fra begge parter
  • Kontaktinformationer på begge parter
  • Overdragelsesdatoen

Ved overdragelse af en webshop skal man være opmærksom på, at følgende krav skal være opfyldte: https://pensopay.com/krav-til-indloesning/

I skal være opmærksom på, at ved overdragelse af en webshop skal følgende punkter opdateres til den nye virksomhed:

  1. Kontakt oplysninger: Der skal som minimum være et telefonnummer eller live chat og email-kontakt.
  2. Juridiske firmaoplysninger (afstemt med CVR registret): inkl. firmanavn, firmaadresse og cvr. nr. skal være tydelig tilgængeligt på siden.
  3. Domænet skal være registreret i firmaets navn. Dette kan hurtigt gøres via DK-Hostmaster.dk - Hvis der er tale om et (.dk).
Var denne artikel en hjælp?
1 ud af 1 fandt dette nyttigt
Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

0 Kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.