Det er enkelt at opsætte ViaBills pricetags på sin Shopify ved hjælp af en app.
Gå ind på https://viabill.shoptigrator.com/install
Indtast det fulde domænenavn på den webshop, du ønsker at installere appen på (f.eks. morfars.myshopify.com). Klik på Install ViaBill APP og fortsæt installeringen ved at indtaste dine Shopify oplysninger.
Du lander nu i din Shopify, hvor du bliver bedt om at installere ViaBill appen. Klik på Install unlisted app for at fortsætte installationen.
Appen er nu installeret, og du kan klikke på Let’s get started! for at blive ført igennem appens Setup Wizzard.
I det 1. trin bliver du bedt om at indsætte den ViaBill pricetagkode (Shop specifik ViaBill script URI), som du har modtaget fra ViaBill ifm. din ViaBill tilmelding. Indsæt koden, og klik på Next Step.
Hvis du endnu ikke har modtaget en kode, så kan du skrive til teknik@viabill.com og bede om at få den tilsendt.
I det 2. trin skal du vælge den valuta og det sprog, der skal bruges i dit ViaBill pricetag. Vælg Danish Kroner (DKK) under Pricetag Currency og vælg Danish under Pricetag Language, og klik på Next Step.
I det 3. trin skal du installere ViaBills pricetag snippets. Klik på Install Snippets for at installere dem. Du kan også klikke på Need help setting up the snippets for at få en kort beskrivelse af, hvordan processen fungerer, men det er vigtigt at du installerer disse snippets, da ViaBills pricetags ellers ikke vil blive vist.
Klik på Done!, når du har installeret ViaBills pricetag snippets.
Appen er nu installeret og konfigureret, og nu skal dine ViaBill pricetag snippets også tilføjes på din webshops tema, så webshoppen ved hvilke niveauer det skal vises på (f.eks. de enkelte produkter og kurven).
For at gøre det skal du gå til Online Store -> Actions -> Edit Code
For at vise ViaBills pricetags på webshoppens produktsider:
Vælg product-template.liquid filen under Sections.
Placer den følgende kode, der hvor du ønsker at ViaBills pricetag skal vises på din produktside:
{% include 'viabill-pricetag' %}
Normalt vil man placere ViaBills pricetag nær salgsprisen. Du kan finde salgsprisen ved at søge på product-price eller lignende alt efter hvilket tema, du bruger.
Klik Gem oppe til højre, og ViaBills pricetag vil nu blive vist på dine produkter.
For at vise ViaBills pricetag i webshoppens kurv:
Vælg cart-template.liquid filen under Sections.
Placer den følgende kode, der hvor du ønsker at ViaBills pricetag skal vises i din kurv:
{% include 'viabill-pricetag-cart' %}
Normalt vil man placere ViaBills pricetag nær total cart value. Du kan finde totalprisen ved at søge på {{ cart.total_price | money }} eller lignende alt efter hvilket tema, du bruger.
Klik Gem oppe til højre, og ViaBills pricetag vil nu blive vist i din kurv.
0 Kommentarer